Velkommen til
Den Danske Pilatesskole

– et sted for dig, der vil fordybe dig i kroppen, bevægelsen og metoden.

Her kan du gå i dybden med Pilates – uanset om du søger privat undervisning, ønsker at tage en grunduddannelse eller er professionel og vil videreudvikle dine færdigheder.

Vi tilbyder en helhedsorienteret Pilatesuddannelse med fokus på både praksis og teori, solidt forankret i anatomi, fysiologi og anvendt bevægelseslære. Undervisningen er levende, kropslig og erfaringbaseret – og bygger på høj faglighed, nærvær og nysgerrighed.

Ud over uddannelsen tilbyder vi løbende kurser, workshops og efteruddannelse for dig, der ønsker at udvide din forståelse og forfine din praksis.

”Pilates er en praksis – ikke en præstation”
– Sara Gottlieb Schytz

Den Danske Pilatesskole

Tre veje til fordybelse i Pilates – én skole med plads til din rejse

Hos Den Danske Pilatesskole møder du en fleksibel tilgang til læring og træning. Her kan du sammensætte dit eget forløb, så det matcher din baggrund, dine ambitioner og dit behov for fordybelse.

Skolens tilbud fordeler sig over tre ben:

  • Undervisning – for dig, der ønsker individuel vejledning og personlig praksis.

  • Uddannelse – for dig, der vil opbygge en stærk faglighed og undervise i Pilates.

  • Videreuddannelse, kurser og workshops – for dig, der allerede arbejder med bevægelse og søger ny viden og inspiration.

Uanset om du er ny i metoden eller erfaren underviser, kan du finde det rette niveau, der passer til netop dig.

Undervisning

For dig som

  • ønsker at lære Pilatesmetoden at kende til din egen træning

  • har brug for et skræddersyet træningsprogram

  • døjer med skavanker og vil lære at bevæge dig sundt igen

  • overvejer en uddannelse som Pilatesinstruktør

  • gerne vil lære de klassiske Pilatesøvelser i dybden – uanset om du er instruktør eller entusiast

Uddannelse

For dig som

  • ønsker at undervise i Pilatesmetoden

  • allerede har en Pilatesuddannelse og vil udvide din viden om fx biomekanik, anatomi, fysiologi, neurologi, sygdomslære, klassisk Pilates, formidling og undervisningspædagogik

  • arbejder som behandler – fx zoneterapeut, fysioterapeut, ergoterapeut eller kiropraktor – og vil have flere redskaber i din faglige værktøjskasse

  • er personlig træner og ønsker en dybere forståelse af funktionel træning, muskelkædereaktioner og helkropsbevægelser

Workshops og videreuddannelse

For dig som

  • har lyst til yderligere fordybelse og mere viden.
  • har en Pilatesuddannelse og har erfaring med at undervise i Pilates, biomekanik og bevægelse.
  • eller arbejder med elitesport og gerne vil fordybe dig i forskellige temaer indenfor bevægelse, træning og vejledning.

Vil du vide mere – skriv til: info@dendanskepilatesskole.dk