Bliv specialist i træning, kropsforståelse og bevægelse
Med en uddannelse fra Den Danske Pilatesskole får du de bedste forudsætninger for at kunne arbejde professionelt med bevægelse og træning ved brug af Pilates.
Du får en god forståelse for anvendt bevægelseslære baseret på en teoretisk og videnskabelig baggrund. Pilates uddannelsen er en praktisk uddannelse, hvor der skal samles erfaring undervejs.
”Pilates er god bevægelse – men ikke al god bevægelse er Pilates”
Uddannelsen
Hos Den Danske Pilatesskole sammensætter du selv din uddannelse, så den passer til netop din baggrund, dine ønsker og behov. Uddannelsen er inddelt i tre dele og alt afhængigt af din erfaringsmæssige baggrund, kan du påbegynde din uddannelse fra Del 1 eller begynde direkte på en af de to andre.
Her kan du læse om, hvordan uddannelsen er opbygget og hvilke forudsætninger, du skal have for at deltage i de enkelte forløb. Herfra kan du vælge den del, der passer bedst til dig netop nu. Læs mere om de enkelte forløb og se kursus kalenderen her.
- overvejer en uddannelse som Pilatesinstruktør.
- gerne vil lære alle de klassiske Pilatesøvelser i dybden – om du er instruktør eller entusiast er du velkommen.
- ikke nødvendigvis ønsker at undervise i Pilates, men blot gerne vil i dybden med teknikken og metoden.
- har taget Del 1 hos os og gerne vil i gang med at undervise i og arbejde med Pilates.
- allerede har en Pilatesuddannelse og gerne vil vide mere om anvendt biomekanik, anatomi og fysiologi, neurologi og træning, sygdomslære, klassisk Pilates, formidlingsteknik og undervisningspædagogik.
- er behandler, f.eks. zoneterapeut, fysioterapeut, ergoterapeut, kiropraktor eller andet og vil have yderligere redskaber i din værktøjskasse.
- er personlig træner og ønsker en dybere forståelse af funktionel træning, muskelkædereaktioner og helkropsbevægelser.
- har taget Del 2 og har lyst til yderligere fordybelse og mere viden.
- har en Pilatesuddannelse og har erfaring med at undervise i Pilates, biomekanik og bevægelse.
- eller arbejder med elitesport og gerne vil fordybe dig i forskellige temaer indenfor bevægelse, træning og vejledning.
Om Den danske Pilatesskole
Vi er en gruppe fagspecialister med ekspertise indenfor hvert vores område, der er gået sammen om at lave den bedste uddannelse til dig, der gerne vil helt i dybden med Pilates, og som gerne vil gøre det i dit eget tempo. Vi brænder for at formidle vores viden på en klar, ærlig og præcis måde med respekt for den enkelte. Vi tror på, at viden er noget alle kan tilegne sig. Vi giver dig den bedste uddannelse for her er fordybelse et nøgleord. Vi gennemgår hele Pilates’ historie og metoden i sin rene klassiske form.
Hos os handler det om at få netop dine særlige evner og kompetencer frem igennem forløbet på den tid, du har behov for. Læs nærmere om vilkår, indhold og priser under Uddannelsen.
Træningssted
Det primære trænings- og undervisningssted for Den Danske Pilatesskole er hos Pilates B i Lyngby.
Du kan altså træne, øve og observere hos Pilates B hvis du ikke selv har adgang til et studio med Pilates udstyr.
Bor du langt fra Lyngby? Så kontakt os gerne for en individuel aftale og hjælp til at finde et egnet sted.
Pilates B ejes og drives af Sara Schytz som også er primær underviser på uddannelsen.
Pilates B i Lyngby, Lyngby Hovedgade 26C, 2800 Kgs. Lyngby, Danmark
Kompetencebevis
Efter Del 1 udleveres et bevis på gennemførelse af træningsforløbet i klassisk Pilates.
Når du har fuldendt Del 2, vil du modtage et kompetencebevis på, at du er uddannet i klassisk Pilates, træning af hold og som personlig træner med viden om anatomi, fysiologi, anvendt biomekanik, neurologi og træning, sygdomslære, undervisningsteknik og formidlingspædagogik. Du kan fx. bruge kompetencebeviset til at søge job i et Pilates- eller træningsstudio, på en fysioterapeutisk klinik eller hos en kiropraktor, der ønsker at udbyde Pilates på måttehold eller udstyr. Du kan også bruge vores kompetencebevis som springbræt til at åbne dit eget studio eller træningscenter, eller du kan søge arbejde udenlands.
På Del 3 opnås kompetencebeviser efter gennemført specialiserede spor i eksempelvis Pilates eller anatomi. Enkelte workshops udløser desuden separate beviser. Den opnåede viden kan du lægge oveni din/dine allerede opnåede kompetancer og uddannelser indenfor træning, sundhed og behandling.